Uhyggeligt fund: 67-årig kvinde fundet død i kuffert
To personer troppede op på en brandstation med en kuffert med et rystende indhold.
To personer troppede op på en brandstation med en kuffert med et rystende indhold.
Liget af en kvinde blev onsdag aften fundet i en kuffert i Wichita i Kansas i USA.
ABCNews skriver, at kufferten dukkede op på en brandstation i byen.
To personer kom ind på brandstationen i byen med kufferten og oplyste, at der lå en død person indeni.
Kort efter fundet af liget, satte politiet gang i en drabsefterforskning.
Den afdøde kvinde er siden blev identificeret som den 67-årige Lorretta Moody.
Hun blev erklæret død lidt efter klokken 18 onsdag, men hendes navn blev først frigivet fredag morgen, skriver det lokale medie The Wichita Eagle.
Myndighederne er i gang med at afhøre de to personer, der indleverede kufferten. De forsøger at finde ud af, hvordan kvinden og de to er forbundet med hinanden.