Uhyggelig video vist på tv: 65 millioner for at dræbe Trumps søn
Barron Trump bliver truet på livet i en ny video fra Iran.

Barron Trump bliver truet på livet i en ny video fra Iran.

En tre minutter lang video sender kuldegysninger ned ad ryggen.
Videoen blev i weekenden vist på iransk stats-tv og begynder med en engelsksproget grafik, der lyder: 'Hvor kan man dræbe Barron Trump (Donald Trumps søn, red.)'.
Videoen viser steder, hvor Trumps søn er offentligt kendt for at tilbringe tid, herunder Trump Tower i New York.
Mod slutningen af videoen antydede fortælleren, at folk 'ivrigt ventede på at modtage vores belønning på 10 millioner dollar'. Det svarer til omkring 65 millioner danske kroner.

Secret Service udtaler, at de er opmærksom på videoen der er blevet sendt af den iranske statsejede tv-station, og som tilsyneladende truer Barron Trump på livet.
»Den amerikanske Secret Service er bekendt med videoen og undersøger alt, hvad der kan opfattes som en trussel mod de personer, vi beskytter,« fortæller talsperson Nate Herring til CNN.
Iranske medier har gentagne gange omtalt indhold, der truer præsident Trump og hans families liv efter mordet på den tidligere øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.
Selvom der tidligere har været trusler mod førstedame Melania Trump, ser det ud til at være første gang, at deres søn Barron er blevet offentligt fremhævet.
Opdateres …