Uhyggelig sag: Lærer mistænkes for flere voldtægter af børn
Politiet oplyser, at mistanken går på, at manden skal have begået forbrydelserne i en periode fra juni 2024 til juni 2025.

Politiet oplyser, at mistanken går på, at manden skal have begået forbrydelserne i en periode fra juni 2024 til juni 2025.

En svensk mand, der arbejder som lærer, er blevet anholdt i en opsigtsvækkende og uhyggelig sag.
Han er nemlig mistænkt for fire tilfælde af voldtægt af to børn og to tilfælde af seksuel krænkelse.
Det oplyser den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse fredag morgen.
Manden, der er 38 år og fra området Bohuslän i det vestlige Sverige nord for Göteborg, begæres nu varetægtsfængslet.
»Han er lærer, men på nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at forbrydelserne har forbindelse til hans professionelle virke,« forklarer anklager Louise Larsson:
»Jeg har nu begæret manden varetægtsfængslet for at forhindre, at han kan påvirke efterforskningen, og for at forhindre, at han begår nye forbrydelser,« tilføjer hun.
Politiet oplyser, at mistanken går på, at manden skal have begået forbrydelserne i en periode fra juni 2024 til juni 2025.
Det er ikke oplyst, hvordan manden forholder sig til sigtelserne.