Uhyggelig hybridmeldinger: Over weekenden stak det helt af – hvad er det, de ved?

Er vi potentielt bare få uger fra, at Rusland forsøger at teste europæiske lande med et muligt angreb?

Det kan sagtens være konklusionen efter en heftig weekend, hvor flere opsigtsvækkende og foruroligende meldinger tikkede ind over alt i Europa.

En af de første til at tage bladet fra munden, var den polske premierminister, Donald Tusk.

Det skete torsdag 17. september, hvor han i det polske parlament kom med en række isnende meldinger.

»Der er en reel risiko for, at droner eller andre typer af projektiler vil flyve ind i territoriet på et eller flere lande på den østlige flanke og forårsage ødelæggelse,« lød det fra Tusk, der tilføjede:

»Den officielle forklaring vil være, at det var et uheld, og at der ikke er en årsag til, at Nato skal svare.«

Dagen efter tog den polske premierminister til Ukraine, hvor han mødtes med præsident Volodymyr Zelenskyj.

Her delte Tusk et billede af sig selv på det sociale medie X med det ukrainske præsidentpar og ordene:

»Vi står alle foran nogle svære uger og måneder. I dag, i Ukraine, viser vi vores solidaritet.«

Men det var langt fra eneste sted i Europa, hvor der var dystre udmeldinger i den forgangne uge.

I Frankrig blev lederne fra parlamentets partier indkaldt til en omfangsrig briefing med præsident Emmanuel Macron og landets efterretnings- og sikkerhedstjenester.

Da mødet var ovre, kunne lederen af Det Radikale Venstreparti – et centrum-venstre-parti – Guillaume Lacroix, beskrive, hvordan han næsten var svimmel:

»Jeg kommer lige fra en næsten tre timers briefing med republikkens præsident, efterretnings- og sikkerhedstjenesterne. I mine 50 år har jeg aldrig følt sådan en svimmelhed,« skrev Guillaume Lacroix på X.

Herefter beskrev han kort, hvad han var blevet svimmel over og sluttede:

»Frankrig må stå stærkere end nogensinde.«

Samme dag, 18. september, gik præsident Macron på talerstolen og udtrykte konkret bekymring over, hvad han anser for at være stigende hybridkrigsangreb mod Europa.

»Vi må gøre alt for at forudsige angreb, planlægge vores egen beskyttelse og udvise agtpågivenhed,« sagde præsidenten og koblede den øgede russiske hybridaktivitet helt tæt til krigen i Ukraine og den europæiske støtte til det østeuropæiske land:

»Vi vil ikke blive intimideret, for vi ved, at vores sikkerhed – både nuværende og fremtidige – afhænger af, hvad der sker i Ukraine i dag,« sagde Macron.

Ligeledes 18. september udgav det britiske forsvarsministerium en video, hvor advarslen var tydelig:

»Truslerne, vi står overfor, udvikler sig ikke bare, de kommer tættere på hjem. Hver dag står UK og vores allierede overfor spionage, cyberangreb og militær oppustning fra fjendtlige stater,« lød det fra forsvarsminister Wes Streeting.

Men den udmelding, der næsten blev taget mest seriøst, kom fra en uventet kant.

På den officielle X-konto fra normalt ellers neutrale Schweiz landede der lørdag også en opsigtsvækkende udmelding:

»Som svar på den forværrede sikkerhedssituation har Schweiz tre mål: styrke vores modstandsdygtighed, forbedre vores beskyttelse og forstærke vores forsvarskapabiliteter,« lød det i et opslag, som siden lørdag er set næsten 30 millioner gange.

Søndag kunne The Guardian så udgive en artikel, hvori man kan læse samtaler med topchefer i efterretningstjenester i Tjekkiet, Letland og Sverige.

Alle steder var budskabet, at de forventer en eskalering af sabotage mod Europa de kommende måneder.

I sidste uge talte B.T. med den danske Rusland-ekspert og hybridkrigsforfatter Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studer, DIIS.

Og han lå helt på linje med de yderst alvorlige meldinger fra flere europæiske hovedstæder:

»Rusland har skruet op for hybridkrig – både i masse og intensitet. Vi skal være forberedt på, at der kommer mere.«