Oplysningerne fra Japan tikker fortsat ind, efter den tidligere primeriminister Shinzo Abe fredag blev skudt.

En af de ting, som netop nu får stor opmærksomhed, er fanget på kamera umiddelbart efter anholdelsen af den formodede gerningsmand.

Det er mere specifikt det våben, som skal være brugt til at skyde Abe, der holdt tale i byen Nara.

Der er nemlig langt fra tale om et helt almindeligt våben.

Den formodede gerningsmand med våbnet, som formodes at være blevet brugt til at skyde Shinzo Abe.
Den formodede gerningsmand med våbnet, som formodes at være blevet brugt til at skyde Shinzo Abe. Foto: AP
Vis mere

Det fremgår af billeder fra den dramatiske anholdelse i de hektiske øjeblikke efter skudattentatet.

Her kan man se, at våbnet nærmest er pakket helt ind i tape. Fra ende til anden.

Der ser også ud til at være påklistret forskellige attrapper, som det er svært videre at definere.

Lokale medier i Japan melder da også om, at der var tale om et 'hjemmelavet våben', der blev brugt i skyderiet.

Våbnet, der blev brugt til at skyde Shinzo Abe.
Våbnet, der blev brugt til at skyde Shinzo Abe.
Vis mere

Endnu står det ikke klart, om Shinzo Abe overlever skyderiet.

Den tidligere japanske premierminister blev skudt i brystet og meldes i 'alvorlig kritisk tilstand'.

Den formodede gerningsmand skal ifølge BBC være en 41-årig lokal beboer i Nara, der ligger ikke langt fra Osaka og Kyoto.

Han blev anholdt sekunder efter skyderiet havde fundet sted. Det kan man se billeder af øverst i artiklen.