Uhyggelig detalje i græsk mordgåde: Beskeder sendt fra kvindes telefon efter hendes død
De sidste beskeder sendt fra Elisabeth-Jane Ross' telefon viser en uhyggelig detalje. Beskederne blev sendt efter hendes død i et forsøg på at narre politiet.

De sidste beskeder sendt fra Elisabeth-Jane Ross' telefon viser en uhyggelig detalje. Beskederne blev sendt efter hendes død i et forsøg på at narre politiet.

Der er nu nye detaljer om en mordet på en græsk kvinde, der for snart to uger siden blev fundet død i en kuffert i Athen.
Ifølge græsk politi forsøgte en endnu ukendt gerningsmand at dække over sit mord på opsigtsvækkende vis.
Det skriver det britiske medie The Independent.
Liget af den 38-årig Elisabeth-Jane Ross blev fundet i en forladt bygning af en hjemløs mand i Kypseli-området i Athen 18. juli.
Kvinden menes at have været død syv dage forinden, men hendes telefon var meget aktiv i dagene, efter hun gik bort.
Indholdet af de beskeder, der blev sendt i den periode, er ikke blevet offentliggjort af det græske politi, skriver avisen.
Myndighederne mener dog, at beskederne blev sendt i et forsøg på at dække over Ross' død, og at de ophørte, da hendes lig blev fundet.
Der er endnu ikke udpeget nogen mistænkt.
Det græske politi forsøger nu at fastslå dødsårsagen.
En talsmand for politiet har bekræftet, at der bliver foretaget toksikologiske undersøgelser.
Ifølge lokale græske medier stod der i beskeder, som blev sendt fra Ross' telefon til hendes familie den 15. juli, at hun »havde brug for lidt tid for sig selv«, og at hun »ønskede at være alene i et stykke tid«.
Ifølge Daily Mail blev der sendt endnu en besked fra Ross' telefon, efter at politiet mener, hun var død.
Beskeden blev sendt til en græsk ven, som hun havde boet hos få dage, før hun blev fundet.
Der stod:
»Jeg har brug for lidt tid – jeg tager til en græsk ø.«
Ifølge lokale medier rejste Ross fra Edinburgh til Grækenland den 29. juni.
Hun boede først hos venner i byen Keratsini, en forstad til Athen, inden hun den 15. juli mødtes med amerikanske venner i bydelen Kypseli.