Udlevede sin drøm i ferieparadis: Druknede for øjnene af sin mand
Parret var taget til Maldiverne for at fejre deres 30-års bryllupsdag.

Parret var taget til Maldiverne for at fejre deres 30-års bryllupsdag.

Pamela og Martin Davies fra Wales var taget på en drømmeferie til Maldiverne for at fejre deres 30 års bryllupsdag.
Fire dage før den store dag, ramte tragedien.
57-årige Pamela Davies druknede, mens hun snorklede med havskildpadder i ferieparadiset, skriver The Sun.
Ifølge en knust Martin Davies skete dødsulykken helt ud af det blå, idet forholdene var perfekte med ingen bølger eller vind af betydning, mens parret snorklede nær deres hotel.
»Pam havde altid drømt om at svømme med havskildpadder, og det var netop det, hun gjorde, da tragedien indtraf – mindre end et stenkast fra stranden,« fortæller han til The Sun og tilføjer, at Pamela 'altid vil være hans livs kærlighed'.
Dødsulykken skete 1. november.
Det var blot fire dage før, parret kunne fejre 30 års bryllupsdag.
Det fremgår ikke, hvorfor den 57-årige kvinde druknede under snorklingen.
Pamela Davies' jordiske rester er blevet fragtet tilbage til Storbritannien, så familie og venner kan tage afsked med hende.