Den tidligere britiske sundhedsminister, Wes Streeting, afslører lørdag, at han vil udfordre Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, som leder af Labour-partiet.

»Vi har brug for en ordentlig kamp mellem de bedste kandidater på banen, og jeg stiller op,« siger Wes Streeting til Sky News' korrespondent.

»Hvis du mener, du er god nok til at varetage topjobbet, hvis du mener, du har de rigtige idéer til landet, bør du være forberedt på at fremlægge dem, teste dem mod andre konkurrenter og vinde et valg,« lyder det videre fra Streeting.

Det er ellers ikke mere end kun få dage siden, at han trak sig fra posten som sundhedsminister med en melding om, at han havde mistet tilliden til Starmers lederskab.

Men nu udfordrer den britiske ex-minister altså den siddende premierminister.

Streeting gentager derfor sin opfordring til Keir Starmer om at »lægge en ordentlig tidsplan for formandsvalget«, ifølge mediet.

Der er dog endnu ikke officielt blevet udløst et ledelsesopgør i Labour-partiet.

Opdateres ...