Rejs ikke derhen. 

Sådan lyder den klare melding fredag fra Sveriges Udenrigsministerium, skriver Aftonbladet. Og det drejer sig om et ret så populært rejsemål.

Nemlig Thailand.

»På grund af sikkerhedssituationen fraråder Udenrigsministeriet alle rejser inden for en afstand af 50 kilometer fra grænsen til Cambodia, inklusive øerne i provinsen Trat, for eksempel Koh Chang, Koh Kood og Koh Mak,« lyder det fra det svenske udenrigsministerium.

Og ikke nok med det, så frarådes også ikke-nødvendige rejser til øvrige dele af alle provinser langs grænsen til Cambodia, som det sydlige Thailand er nabo med. 

Når det kommer til den sydøstasiatiske stat Cambodia, så går Sveriges Udenrigsministerium også ud og fraråder alle rejser inden for en afstand af 50 kilometer fra grænsen til Thailand.