Udenrigsministeriet til danskere i Gaza: Kontakt os


Er du dansker og i Gazastriben netop nu, har Udenrigsministeriets Borgerservice en besked til dig.
De vil gerne have danskere i området til at kontakte det danske repræsentationskontor i Ramallah på grund af sikkerhedssituationen i den verserende konflikt med Israel.
Befinder du dig i Gazastriben netop nu, vil BT meget gerne i kontakt med dig. Kontakt os på 1929@bt.dk. Tak.
Det skriver de på Twitter, hvor det også fremgår, hvordan man får fat i repræsentationskontoret: ramrkt@um.dk eller +972 22415280.
Ritzau skriver, at Hamas ifølge den israelske hær siden mandag har affyret omkring 1.750 raketter mod Israel, mens den israelske hær oplyste torsdag, at de har bombet op mod 600 mål i Gazastriben.
I alt har 103 personer indtil videre mistet livet i Gazastriben ifølge sundhedsministeriet, herunder mindst 27 børn.
I Israel har syv personer ifølge The Guardian indtil videre mistet livet.