Udenrigsministeriet oplyser til B.T., at der er omkring 25 personer registreret på danskerlisten i Venezuela.

Det er frivilligt at tilmelde sig danskerlisten. Det er derfor ikke ensbetydende med, at det er det reelle antal af danskere i landet.

Der er udsendt krisekommunikation til de tilmeldte danskere.

Udenrigsministeriet har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til tilskadekomne danskere.

Venezuela blev ramt af to kraftige jordskælv onsdag eftermiddag lokal tid - kort efter midnat natten til torsdag dansk tid.

Flere bygninger er styrtet sammen. Det oplyser en lokal borgmester, og billeder fra området viser det samme.

Mellem 10.000 og 100.000 personer kan have mistet livet, lyder en foreløbige vurdering fra USAs Geologiske Undersøgelse (USGS).

Torsdag morgen bekræfter Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, at 32 personer er omkommet og 700 er såret som følge af jordskælvene. Begge tal forventes at stige markant.