Udenrigsministeriet kommer med opfordring til danskere i Nepal: Skriv dig op
De opfordrer samtidig til, at man følger lokale myndigheder og medier.

De opfordrer samtidig til, at man følger lokale myndigheder og medier.

Mindst 800 udlændinge er lige nu savnet, efter grænseområdet mellem Nepal og Tibet onsdag blev ramt af voldsomme oversvømmelser og jordskred.
Indtil videre er der ikke meldt nogen danskere savnet.
Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer danskere i de berørte områder til at holde sig opdateret via lokale medier og myndigheder.
De opfordrer samtidig til, at man skriver sig op på Danskerlisten, der giver Udenrigsministeriet mulighed for at sende information om, hvordan man skal forholde sig til situationen i de berørte områder.
Udenrigsministeriet oplyste onsdag til Ritzau, at ministeriet ikke har fået henvendelser fra danskere, der skulle befinde sig i det berørte område.
Torsdag morgen er antallet af døde efter oversvømmelserne blevet opgjort til 165.
Tallet forventes dog at stige.