En naturbrand hærger lige nu fastlandet i Grækenland.
Naturbranden i områderne Kouvaras og Kalyvia cirka 35 km sydøst for Athen og Udenrigsministeriet skriver, at branden er ude af kontrol.
Det oplyser ministeriet i et tweet.
'Veje kan være lukkede. Hold dig opdateret om situationen via myndighederne, dit hotel og dit rejsebureau,' skriver de blandt andet i tweetet.
'Følg altid de lokale myndigheders anbefalinger.'
Lokale græske medier skriver, at som en sikkerhedsforanstaltning er der udstedt en nødadvarsel gennem folks telefoner.
Klokken 15.30 dansk tid har myndighederne har beordret evakuering af byerne Lagonisi, Saronida og Anavyssos
Både jord- og luftstyrker er blevet indsat for at bekæmpe branden.
Der er over 150 brandmænd med 40 køretøjer, der opererer på stedet, sammen med syv fly og fire helikoptere. En brandslukningsstyrke fra Rumænien hjælper også.
Branden forværres af kraftige vinde, der lige nu blæser i området, op til 8 på Beaufort-skalaen.
B.T. har modtaget billeder fra folk, der er på ferie i området. De melder om en masse røg, som du kan se på billedet herunder.


