Udenrigsministeriets Borgerservice advarer nu danskere, der befinder sig i Cuba.
Orkanen Melissa forventes at ramme det sydlige Cuba tirsdag d. 27. oktober om aftenen lokal tid.
»Vær opmærksom på risiko for forhøjet vandstand, jordskred og oversvømmelser i de berørte områder. Følg altid de lokale myndigheders anvisninger,« lyder advarslen på X.
Tidligere mandag blev orkanen opgraderet til en kategori 5 af National Hurricane Center (NHC).
Dermed forventes der vindhastigheder på op til 260 kilometer i timen.
I Jamaica er der udstedt obligatoriske evakueringsordrer for såkaldte sårbare kystområder ifølge CNN.
Melissa forventes dog at blive en større orkan, når den rammer Cuba ifølge det amerikanske medie.
Del:
