Tidligt mandag morgen har der været et spektakulært indbrud hos en guldsmed i indkøbscentret CC Vest i Oslo.
Det skriver Dagbladet.
Tyvene er angiveligt sluppet afsted med smykker til en værdi af to millioner norske kroner.
Politiets operationschef på stedet, Rune Hekkelstrand, siger, ifølge mediet:
»Vi gennemgår videoovervågning og andre spor. Vi er i kontakt med butiksejeren.«
I en pressemeddelelse fra guldsmeden, David-Andersen, skriver firmaets administrerende direktør:
'Det virker som om, det var et veltilrettelagt og målrettet indbrud.'
Politiet har ikke anholdt nogen i sagen for nuværende.
Del:
