Hurtigtest er en mangelvare – ikke bare i Danmark. I Australien slap en tyv af sted med 42.000 hurtigtest i Sydney. Det oplyste myndighederne i byen onsdag.

En mand kom ind i fragtdepotet i forstaden Mascot tirsdag eftermiddag. Han tog pludselig testene med sig, oplyser en polititalsmand fra South Wales' politi. Han kunne ikke oplyse flere detaljer,

»Vi er nu gået i gang med at undersøge tyveriet af de hurtigtest,« siger hun. Det skriver AFP.

Tyveriet bliver fordømt af South Wales' premierminister, Dominic Perrottet. Det fandt sted på et tidspunkt, hvor Australien netop oplever mangel på hurtigtest.

Hurtigtest i Rennes, Frankrig, 12. januar 2022.
Hurtigtest i Rennes, Frankrig, 12. januar 2022. Foto: DAMIEN MEYER
Vis mere

»På et tidspunkt, hvor enhver i hele staten har udført fantastiske ting for at holde vore folk sikre, hvad er det så for en vanærende handling,« siger Dominic Perrottet.

»Politiet skal nok fange dig.«

Hurtigtest sælges for omkring 200 kroner pr. sæt i Australien.

Den australske regering venter på, at op mod 52 millioner hurtigtest bliver fløjet ind fra Asien og USA i denne måned.

Gratis hurtigtest bliver pakket til medlemmer af offentligheden i Silver Spring, Maryland i USA.
Gratis hurtigtest bliver pakket til medlemmer af offentligheden i Silver Spring, Maryland i USA. Foto: MICHAEL REYNOLDS
Vis mere