Tysklands udenrigsminister: Vi er i Putins sigtekorn
Der er dog ingen grund til bekymring, mener den tyske udenrigsminister.

Der er dog ingen grund til bekymring, mener den tyske udenrigsminister.

Rusland har Tyskland i kikkerten.
Sådan lyder meldingen fra den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, i et tysk talkshow. Det skriver Bild.
»Vi er i sigtekornet,« lyder det fra Johann Wadephul, som tilføjer:
»Men vi er ikke forsvarsløse. Vi kan forsvare os selv. Den bedste måde at forsvare os selv på er så langt fremme som muligt.«
Derfor priser Johann Wadephul sig lykkelig over, at Tyskland er udstationeret i de Baltiske lande.
Ifølge udenrigsministeren er der dog ingen grund til, at den tyske befolkning skal bekymre sig om den russiske fare, fordi Tyskland har det stærkeste militær og diplomati i hele Europa.
I samme talkshow nævner udenrigsministeren også det, han mener, er Ruslands største ulempe.
Nemlig at landet mister kolossale mængder af soldater i krigen mod Ukraine. Derudover lider Rusland økonomisk, påpeger Johann Wadephul i talkshowet.