Fredag ​​nåede temperaturen 41,4 grader celsius i Saarbrücken-Burbach. Lørdag var den 41,5 grader i Möckern-Drewitz. 

I dag, søndag, er den allerede nået 41,5 grader celsius klokken 12.40 i Bad Muskau, Sachsen.

Og det er aldrig sket før i Tyskland, at der er målt 41 grader eller mere tre dage i træk.

»Det betyder, at temperaturerne har været over 41 grader i tre dage i træk. Det er historisk – og også varmere end i 2019,« siger meteorolog Dr. Karsten Brandt til Bild.

Tyskland har også slået ny varmerekord generelt 28. juni, hvor der er målt 41,7 grader celsius i Neißemünde ved Brandenburg.

Ifølge meteorologen er det dog ikke slut endnu. Han vurderer, at Tyskland måske kan nå en endnu højere temperatur søndag.