Tyskland og Frankrig foreslår gradvis EU-integration for Vestbalkan
Vestbalkan-landene skal tilbydes EU-fordele inden fuldt medlemskab, foreslår Tyskland og Frankrig.

Vestbalkan-landene skal tilbydes EU-fordele inden fuldt medlemskab, foreslår Tyskland og Frankrig.

Tyskland og Frankrig vil fremskynde EU-tiltrædelsesprocessen for Moldova og landene på Vestbalkan ved at tilbyde dem EU-fordele, inden landene kan få fuldt EU-medlemskab.
Forslaget skal nu drøftes med Vestbalkan-landene på fredagens møde mellem EU og Vestbalkan i Montenegro.
Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på vej ind til mødet.
- Frankrig har sammen med Tyskland foreslået en proces med gradvis integration.
- Når et kandidatland bevæger sig fremad og lykkes med at gennemføre de nødvendige reformer, så kan de integreres i EU på det område. Det vil vi tale om med Vestbalkan-landene på mødet i dag, siger Emmanuel Macron.
Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor kandidatlandenes tålmodighed med EU efterhånden er tyndslidt.
Vestbalkan-landene, der har status af kandidatlande, er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien.
Adspurgt om, hvornår Albanien kommer med i EU, sagde Albaniens premierminister, Edi Rama, på vej ind til mødet:
- Der er tre ting, man ikke kan forudse. Gud, sex og EU.
Edi Rama har tidligere fået tilnavnet "Ramaskriget" i Bruxelles for sine farverige udtalelser, der altid kommer fra hjertet og tager afsæt i Albaniens store ønske om at blive fuldt medlem af EU.
Så langt er Tyskland og Frankrig dog ikke villige til at gå. De fastholder ligesom Danmark og EU-Kommissionen, at processen skal være meritbaseret. Det vil sige, at kandidatlandene skal leve op til alle EU's krav, før de får medlemskab.
I stedet åbner det tysk-franske forslag for, at kandidatlandene eksempelvis kan få delvis adgang til EU’s indre marked, mens de venter på fuldt medlemskab.
Landene vil ifølge forslaget eksempelvis også kunne få observatørstatus ved vigtige møder.
De økonomiske og politiske fordele skal fastholde kandidatlandenes fokus på integration i EU frem for, at de vender blikket mod Rusland eller Kina.
Det har dog skabt tiltagende frustration på Vestbalkan, at EU har stort fokus på at hjælpe Ukraine hurtigt frem i processen mod medlemskab, mens flere Vestbalkan-lande i årevis har arbejdet med at gennemføre reformer for at leve op til EU's krav.
Ukraine fik i denne uge godt nyt, da Ungarns nye premierminister, Péter Magyar, gav grønt lys til, at Ukraine kan få åbnet det første forhandlingsområde.
Det vil også hjælpe kandidatlandet Moldova, der følges ad i forhandlingerne med Ukraine.
Måske i et udslag af frustration mener Albaniens Edi Rama, at det tysk-franske forslag ikke er stærkt nok.
EU bør i stedet se på, hvordan daværende kansler for Vesttyskland Helmut Kohl sikrede Tysklands genforening efter Berlinmurens fald, siger den albanske leder.
- Europa skal fastholde den meritbaserede model og gå i retning af gradvis integration (som Tyskland og Frankrig også foreslår, red.).
- Men Europa bør finde modet til et nyt Helmut Kohl-øjeblik. Han sagde ikke til sin befolkning, at de skulle igennem fem kapitler, før de kunne blive genforenet. Han sagde: Vi er sammen, og vi hjælper jer, siger Edi Rama.
Han mener, at Vestbalkan-landene "altid" bør være med ved bordet i EU. Blot med deres egen status, indtil de bliver fuldgyldige EU-medlemslande.
- Man siger ikke til sine børn, at de må blive hos naboerne, indtil de er klar til at spise med forældrene.
- For så kommer et af børnene til at kende en russisk gangster i nabolaget. Et andet barn begynder at kunne lide kinesiske dukker og så videre. Man bør holde alle børnene samlet, siger Edi Rama.
/ritzau/