Det vakte ramaskrig i Danmark, da en Pisa-undersøgelse viste, at danske børn er blevet dårligere til matematik, læsning og naturfag.

Mellem hver tredje og fjerde elev i Danmark placerer sig nu i gruppen for 'lavt præsterende'.

Men det er ikke kun i Danmark, at børnene er rekorddårlige.

Tyskland er også blevet ramt af noget af et skolechok tirsdag. 

De har nemlig oplevet præcis det samme som i Danmark. Her lyder det, at tyske elever aldrig har klaret sig så dårligt i matematik, læsning og naturvidenskab.

Det skriver det tyske medie Bild

Undervisningsminister i Tyskland, Karin Prien (CDU), kalder det for et »dramatisk resultat.«

Bild fortæller, at de tyske tal er de dårligste nogensinde. De skriver videre, at en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen ikke opfylder minimumsstandarden.

Sagen om Pisa-undersøgelsen har vakt stor bekymring i Danmark, hvor undervisningsminister, Magnus Heunicke, kalder sagen alvorlig.

»Pisa fastslår, at vi står midt i en meget alvorlig læringskrise. Vi vidste godt, at der var en udfordring. Men omfanget er langt større, end vi hidtil har været klar over,« siger ministeren

»Det er et kæmpe samfundsproblem, der kræver, at vi står sammen om at løse det. Vi skal vende udviklingen, så Danmark aldrig får så dårlige resultater igen,« tilføjer han.

Nu vil regeringen tilføre flere midler for at hæve elevernes faglighed, lyder det.