Tysk mangemilliardær er død
Han blev 89 år.

Han blev 89 år.

Den tyske mangemilliardær Klaus-Michael Kühne er død.
Han blev 89 år.
Det skriver flere tyske medier som eksempelvis Bild.
Dødsfaldet bliver bekræftet af koncernen Kühne+Nagel, der oplyser, at rigmanden gik bort natten til mandag.
»Med Klaus-Michaels bortgang har vi mistet en visionær, stor iværksætter og et exceptionel menneske,« lyder det fra selskabets bestyrelsesformand, Jörg Wolle.
Klaus-Michael Kühne betegnes som en af Tysklands rigeste personer med en formue på angiveligt op mod omkring 365 milliarder, i hvert fald ifølge Bloomberg.
Allerede som 29-årig blev han direktør for familievirksomheden, der var blevet grundlagt tilbage i 1890 af hans bedstefar.
Under Klaus-Michael Kühnes ledelse blev Kühne+Nagel en verdensomspændende logistikkæmpe, og han var sideløbende også kendt som en stor fan af fodboldklubben HSV i hjembyen Hamburg.
Klaus-Michael Kühne døde i schweiziske Schindellegi, hvor han blandt andet boede.