Lufthavnen i München i Tyskland er blevet lukket som følge af anmeldelser om droneaktivitet.
Det fremgår af en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP sent fredag aften.
En talsperson for lufthavnen siger til det tyske nyhedsbureau dpa, at flytrafikken indstilles som en sikkerhedsforanstaltning.
Her lyder det, at der er tale om mulige droneobservationer.
Tysk politi siger ifølge dpa samtidig, at flere personer i deres anmeldelser til politiet torsdag aften har sagt, at de har set en drone nær lufthavnen.
Det står ikke umiddelbart klart, om der skal være tale om en eller flere droner - eller hvilken slags drone, der mistænkes at være i luften.
Den tyske lufthavn blev også sent torsdag lukket som følge af anmeldelser om droneaktivitet. Den genåbnede fredag morgen.
Lufthavnen, der ligger i den sydlige tyske delstat Bayern, er en af Europas største.
/ritzau/