Tysk indenrigsminister: Et 'islamistisk terrorangreb'
Landets indenrigsminister, Alexander Dobrindt, kalder også angrebet for »skrækkeligt«.

Landets indenrigsminister, Alexander Dobrindt, kalder også angrebet for »skrækkeligt«.

Tyskland er i chok over det, der sent lørdag aften skete i Berlin.
En person har mistet livet, og 29 personer er såret, efter en bil kørte ind i en større menneskemængde under byens Pride-parade.
Siden da har politiet indledt en menneskejagt for at finde den formodede gerningsmand, den 21-årige Abdul B.
Og nu kalder Tysklands indenrigsminister, Alexander Dobrindt, angrebet for et »islamistisk terrorangreb«.
Det skriver DR.
Det fortæller indenrigsministeren til et pressemøde, som tysk politi søndag eftermiddag afholder.
Alexander Dobrindt kalder desuden angrebet for »skrækkeligt«.
Tidligere er det kommet frem, at den formodede gerningsmand ifølge politiet har tråde til det islamistiske miljø i Tysklands hovedstad.
Den formodede gerningsmand er stadig på fri fod.