Direktøren for den tyske betalingsgigant Wirecard, Markus Braun, er stoppet

Det sker efter, at firmaets revisor har afsløret et hul på adskillige milliarder kroner i selskabets regnskab.

Finans.dk skriver, at revisoren ikke kan finde 14,2 milliarder kroner, som ellers var bogført i kontantbeholdningen.

Regnskabetsrodet har sendt virksomhedens aktier i frit fald.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: Michael Dalder
Vis mere

Senest er driftsdirektør Jan Marsalek så også blevet midlertidigt suspenderet.

Wirecard har 6.000 ansatte i 23 lande og laver digitale betalinger for både forbrugere og virksomheder.

Det er revisorfirmaet Ernst & Young, der skal godkende regnskabet, men her har man altså nægtet at underskrive regnskabet for 2019, fordi der efter deres mening ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at de 14,2 milliarder kroner eksisterer.

Sagen om Wirecard begyndte at rulle i februar 2019, da Financial Times skrev om mulige uregelmæssigheder i selskabet. Siden er sagen vokset.