Tyrkiet hæver renten – igen: Rammer 40 procent


Centralbanken i Tyrkiet fortsætter med at banke den toneangivende rente i vejret.
Torsdag røg den fra 35 procent til 40 procent.
Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters sket for at imødegå den eksploderende inflation i landet.
Samtidig lød det dog fra centralbanken, at man vurderer, at man er meget tæt på det at nå det nødvendige niveau, der vil vende udviklingen.

Inflationen i Tyrkiet lå i oktober på 61,36 procent.
Rentestigningen var i øvrigt større end ventet. Eksperter havde således regnet med et hop til 37,5 procent.
Men det er ikke første gang i de seneste måneder, at skruen er blevet strammet hårdere end forventet.
I juni blev den toneangivende rente nærmest fordoblet: fra 8,5 procent til 15 procent.
Det sket efter en periode, hvor man ellers uortodokst og i modstrid med gængs økonomisk politik i forhold til inflation var gået den modsatte og løbende havde sænket renten.
Men efter præsident Recep Tayyip Erdogans genvalg sidst i maj, blev beslutningen om at gå op taget på det første efterfølgende rentemøde i centralbanken.