Det er på ingen tid lykkedes Tesla-milliardær Elon Musk at ryste Twitter så voldsomt, at fuglen er ved at falde ud af reden.

I november sidste år købte han det bevingede sociale medie for svimlende 44 milliarder dollar. I dag har han selv værdisat Twitter til under det halve.

Det skriver finans.dk på baggrund af en artikel i det amerikanske erhvervsmedie The Information.

Elon Musk har ifølge The Information tilbudt Twitters ansatte at købe aktier i selskabet, der giver det sociale medie en værdi på 20 milliarder dollar.

Twitters markedsværdi styrtdykker.
Twitters markedsværdi styrtdykker. Foto: CONSTANZA HEVIA
Vis mere

Twitters fald fra tinderne kommer, efter Elon Musk har fyret ansatte på Twitter i tusindtal og stor usikkerhed om mediets fremtidige forretningsmodel.

Elon Musk har siden sit køb af Twitter bebudet, at der skulle rettes op på økonomien.

Han fyrede som en af sine første gerninger som Twitter-ejer den tidligere topledelse.

I starten lød meldingen fra Musk, at Twitter hver dag tabte omkring 30 millioner kroner, men i december 2022 meldte Musk ud, at han forventer, at Twitter vil nå break-even i løbet af 2023.

Multimilliardær Elon Musk er en af verdens rigeste personer.
Multimilliardær Elon Musk er en af verdens rigeste personer. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Det gentog han i et opslag på Twitter 5. februar i år.

Her skrev han, at Twitter stadig var udfordret, men vil nå break-even, hvis næbbet holdes i sporet.