Tre britiske turister rejser ikke kun hjem fra italienske Amalfi med kufferten fyldt af souvenirs. De rejser også hjem med en sigtelse.

De tre personer - to kvinder og en mand - er blevet sigtet for uanstændig opførsel.

Det skriver CNN.

Ifølge mediet er de tre personer blevet taget i at have foretaget en fotosession foran den kendte katedral i Amalfi.

Hændelsen, der blev filmet af forbipasserende.
Hændelsen, der blev filmet af forbipasserende.
Vis mere

Men fotosessionen var i den vovede ende. Kvinden havde nemlig smidt sit tøj og viklet sig ind i et rødt stykke stof, der dækkede hendes brystparti.

Ved siden af var en anden kvinde, som rettede på stoffet, mens manden tog billeder.

Noget, der blev set af adskillige forbipasserende, hvilket har skabt frustration blandt de lokale i byen.

»At det skete ved kirken gør hændelsen endnu mere chokerende,« siger Laura Thayer, en lokalbeboer i byen, til CNN, og fortsætter:

»Duomo (katedralen, red.) er et sted for tilbedelse og et sted meget tæt på folkets hjerter. Den specifikke facade berører lokalbefolkningens historiske hukommelse. Bronzedørene åbner til processioner, til bryllupper og begravelser. Øjeblikke, der skaber liv.«

Ifølge lokale medier blev de tre personer tilbageholdt umiddelbart inden, de skulle forlade byen. Om de har fået lov siden, melder historien ikke noget om.

Katedralen i Amalfi blev opført tilbage i det 11. århundrede.