Det britiske par Alex Cromie og Marie Ebert er gået bort i en helikopterulykke i Grækenland. 

Helikopteren styrtede ned på øen Sifnos, og i forbindelse med ulykken gik piloten også bort.

Det skriver Sky News.

Firmaet Blackstone, hvor Alex Cromie, arbejdede som vicepræsident for private formuer har tirsdag i forbindelse med tragedien udsendt en erklæring, hvor de siger, at de er 'chokerede' over parrets død.

En talsperson fra virksomheden har ligeledes udtalt:

»Alex var elsket af alle, der kendte og arbejdede med ham på Blackstone, og vores tanker og bønner er med hans kære.«

Alex Cromie og Marie Ebert var angiveligt på deres bryllupsrejse, da helikopteren styrtede ned. 

Årsagen til den skrækkelige ulykke er fortsat ukendt.