De Kanariske Øer byder året rundt på behagelige temperaturer, som får europæere med hang til sol og sommer til at valfarte dertil.

Nu er øerne imidlertid blevet ramt af en tragedie.

En britisk turist er ifølge The Sun styrtet i døden.

Turisten faldt ifølge det britiske medie seks meter ned, efter at rækværket på en hotelbalkon angiveligt knækkede.

En anden britisk turist blev hastet til hospitalet med alvorlige kvæstelser.

Det sker kort efter at en japansk turist omkom i en faldulykke ved Pantheon i Rom.

Det lokale politi har indledt en undersøgelse af dødsulykken på De Kanariske Øer; herunder om rækværket på det pågældende hotel var blevet ordentligt vedligeholdt.

Hvilket hotel det drejer sig om, er ifølge The Sun ikke blevet offentliggjort.

Om den afdøde og den alvorligt tilskadekomne har en familiær relation, er på nuværende tidspunkt uvist.