For nylig gik det helt galt for en turist på Caribien.

Den 55-årige kvinde opdagede en haj i vandet, men i stedet for at løbe skrigende bort, valgte hun ifølge myndighederne at »engagere sig med dyret«.

Kvinden gik ud i vandet til hajen og forsøgte at tage en selfie med den – men her klappede fælden.

For den 1,8 meter store haj reagerede ved at bide den 55-årige canadiske kvinde i hænderne, skriver The Telegraph.

Hurtigt blev kvinden hevet op af vandet, ikke mindst med hjælp fra sin chokerede ægtemand.

Efterfølgende blev hun kraftigt blødende fragtet til et nærliggende sygehus.

Her måtte den 55-årige canadier have amputeret den ene hånd ned til håndledet, samt den anden arm helt op til overarmen.

Stranden, hvor hændelsen skete, blev efterfølgende lukket i to dage, men er igen åben med advarelsen om at være forsigtig.

Det lokale politi efterforsker fortsat hajangrebet, lyder det.