En turist er død efter en ulykke med en svævebane, hvor kablet knækkede, i Chiang Mai i det nordlige Thailand.

Ifølge Bangkok Post er turisten blevet identificeret som 25-årige Spencer Charles fra Canada, som var på ferie i Thailand.

Uheldet skulle angiveligt være sket sent lørdag morgen, da svævebanekablet på den populære turistattraktion Flight of the Gibbon knækkede kort efter, at Charles var begyndt på svæveturen.

Det resulterede i, at den 25-årige mand faldt lige over 91 meter ned i en bæk.

Det er ikke første gang, der er sket alvorlige ulykker på selv samme svævebane.

I 2016 kom tre israelske turister – herunder en syvårig dreng – alvorligt til skade, da de kørte ind i hinanden på svævebanen og faldt mod jorden.

De overlevede dog alle, selvom en af de tre pådrog sig alvorlige skader.

Lignende ulykker er sket gennem årene på svævebaner i Thailand.