Han var manden med tv-tække og total loyalitet – håndplukket af Donald Trump.

Men nu vakler det under USAs krigsminister Pete Hegseth.

Det skriver Berlingske, som har interviewet Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, som i dag er en af præsidentens mest markante kritikere.

»Jeg tror ikke, at han har en lang karriere foran sig som krigsminister,« siger Bolton.

»Lige nu virker han ramt af paranoia,« tilføjer han.

Baggrunden er den skandale signal-gate skandale fra 2025.

Her blev en journalist ved en fejl lukket ind i en tophemmelig Signal-chat med centrale medlemmer af Trumps inderkreds – heriblandt vicepræsident J.D. Vance, udenrigsminister og ikke mindst krigsminister Pete Hegseth.

I chatten delte Hegseth selv fortrolige oplysninger om et forestående amerikansk angreb i Yemen – herunder præcise tidspunkter. Oplysninger, der normalt er strengt fortrolige.

Sagen blev kaldt en sikkerhedspolitisk skandale, fordi den i værste fald kunne have bragt amerikanske soldater i fare.

Selvom Hegseth overlevede stormen, har sagen sat sig. Ifølge en højtplaceret kilde, som The New York Post har talt med, er han siden blevet mere usikker og har strammet grebet om sin stab.

Flere topfolk er da også allerede blevet fyret, herunder flådeminister John Phelan.

Og det ser ifølge Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver altså ikke godt ud, at krigssminister bruger tid på personsager i en tid, hvor USA er i krig med Iran.

Om Donald Trump ender med at straffe det, må tiden vise. Men én ting er sikkert. I Trumps verden er loyalitet ingen garanti.

Justitsminister Pam Bondi og minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem er eksempelvis pludselig blevet fyret.

De var ultraloyale, men loyalitet går kun én vej hos Trump, forklarer den tidligere sikkerhedsrådgiver, John Bolton.