Mens Danmark, Grønland og USA har indledt snakken om USAs fremtidige tilstedeværelse i Grønland, bryder præsident Donald Trumps højre hånd i Grønland stilheden.
Jeff Landry, der i december blev udnævnt til at være USAs særlige udsending til Grønland, i et indlæg i den amerikanske avis The New York Times.
Han gentager Trumps ønske om »fuld, ubegrænset adgang til øen«, og så sætter han flere ord på rammeaftalen for Grønland, der blev resultatet af mødet mellem NATO-generalsekretær Mark Rutte og Trump under det økonomiske topmøde i Davos.
»Jeg kan ikke afsløre detaljerne, da de er under udarbejdelse,« skriver Landry i sit indlæg.
»Men,« skriver han.
»Rammeaftalen bygger videre på forsvarsaftalerne fra 1941 og 1951 mellem USA og Danmark og vil styrke USAs, NATOs og Grønlands sikkerhed samt bekræfte de mangeårige transatlantiske forsvarsforpligtelser.«
Den vil udvide den amerikanske operationelle handlefrihed, understøtte nye baser og infrastruktur, lette udrulning af avancerede missilforsvarssystemer som 'Golden Dome' og fortrænge fjendtlig kinesisk og russisk indflydelse, uddyber Jeff Landry i indlægget.
»Disse foranstaltninger er ikke provokerende – de er forebyggende. De vil sikre, at USA, ikke dets modstandere, fastsætter reglerne i en af verdens strategisk mest betydningsfulde regioner for evigt.«
Resultatet har været en genoplivning af Monroe-doktrinen fra 1823, hævder Jeff Landry.
»Grønland passer perfekt ind i den doktrin. Grønland ligger omtrent lige langt mellem Washington og Moskva. Det er hjemsted for kritisk infrastruktur til tidlig varsling og missilforsvar og ligger langs arktiske skibsruter, som Kina og Rusland aggressivt forsøger at udnytte.«
I dag har amerikanerne én militærbase i Grønland – nemlig Pituffik Space Base.