De ubehagelige sandheder om Donald Trump er kommet på bordet en efter en, siden det i slutningen af juni kom frem, at hans niece udgiver en bog om ham.

Af bogen skulle det blandt andet fremgå, at Trump er vokset op i en dybt dysfunktionel familie, og at han opfylder alle de ni kriterier, der kendetegner en narcissist.

Trump selv er angiveligt rasende over udgivelsen af bogen, som sker få måneder inden det amerikanske præsidentvalg.

Men hvorfor ønsker præsidentens niece at skade sin onkel ved at fortælle alle de ubehagelige detaljer fra hans fortid og opvækst?

Mary Trump udgiver snart en afslørende bog om sin onkel, USA's præsident, Donald Trump.
Mary Trump udgiver snart en afslørende bog om sin onkel, USA's præsident, Donald Trump. Foto: LinkedIn
Vis mere

I en længere artikel forsøger TV2 Norge at redegøre for, hvem kvinden, der forsøger at sabotere Trumps chancer for at blive genvalgt, egentlig er og hendes motiver.

Mary Trump har ikke været særligt synlig i offentligheden i den tid, hendes onkel har haft verdens måske mest magtfulde embede.

Det er kendt, at Mary Trump og hendes bror lagde sig ud med resten af familien Trump omkring år 2000, da det gik op for dem, at familieoverhovedet Fred Trump havde ændret sit testamente.

Han havde skrevet deres far, som døde i 1981, ud af testamentet.

Donald Trump fotograferet i juni 2020.
Donald Trump fotograferet i juni 2020. Foto: YURI GRIPAS
Vis mere

Mary Trumps er datter af præsidentens ældste bror, Fred Trump junior, som døde af et hjertetilfælde relateret til alkoholproblemer, 42 år gammel.

Ifølge New York Times så Donald Trump ned på sin bror, fordi han havde et misbrug, og Trumps far hadede angiveligt broderens kone, som han mente var skyld i sønnens alt for tidlige død.

Mary Trump og hendes bror endte med at indgå en hemmelig aftale omkring arven, men forholdet til resten af Trump-familien har været køligt siden.

Senere på måneden kommer bogen 'Too Much and Never Enough' så, og Trump-familien anklager Mary Trump for at bryde en tavshedserklæring hun indgik i forbindelse med arveaftalen for knap 20 år siden.

Mary Trump hævder, at Donald Trump afviste og latterliggjorde sin egen far, Fred Trump, da han begyndte af få Alzheimers. Fred Trump døde i 1999. (Arkivfoto)
Mary Trump hævder, at Donald Trump afviste og latterliggjorde sin egen far, Fred Trump, da han begyndte af få Alzheimers. Fred Trump døde i 1999. (Arkivfoto) Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Vis mere

Men Mary Trump mener ikke længere, at tavshedserklæringen er gældende, og at den i øvrigt baserer sig på økonomisk svindel, fordi Trump-familien havde underdrevet familieformuens størrelse.

Bogen er efter alt at dømme det andet hårde angreb, hun sætter ind mod sin berømte onkel.

Mary Trump skulle nemlig også i bogen erkende, at det var hende, som har givet avisen New York Times adgang til sin bedstefars skattepapirer. Et læk, der førte til en række prisvindende historier om præsidentens økonomi.

Modsat mange af de øvrige medlemmer af Trump-familien er Mary Trump ikke noget kendt ansigt, men man ved, hun er 55 år gammel, bor på Long Island i New York og har en doktorgrad i psykologi.

Ifølge hendes forlag er hun også mor til en datter, og på hendes Linkedln-profil har hun promoveret sig selv som livsstilsekspert.