Trumps helikopter fløj for tæt på passagerfly
Den amerikanske præsident var ikke i fare, understreger Det Hvide Hus.

Den amerikanske præsident var ikke i fare, understreger Det Hvide Hus.

Donald Trumps præsidenthelikopteren Marine One fløj kortvarigt for tæt på et passagerfly, mens den amerikanske præsident var ombord.
Det bekræfter USA’s luftfartsmyndighed (FAA) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Marine One lettede fra Det Hvide Hus med kurs mod militærbasen Andrews Air Force Base.
Og kortvarigt var helikopteren altså for tæt på passagerflyet, der netop var lettet fra den nærliggende Reagan National Airport.
»Der var et kortvarigt tab af adskillelse, hvorefter flyene fortsatte med at bevæge sig væk fra hinanden,« lyder det fra FAA.
Donald Trump var ikke i fare, understreger Det Hvide Hus.
»Marine One-flyvninger bliver fløjet af nogle af de bedste piloter i verden, og på intet tidspunkt var præsidenten i fare,« siger Kush Desai, som er talsmand for Det Hvide Hus.
Da helikopteren lettede fra Det Hvide Hus, men flyvelederne havde ikke stoppet kommercielle flyvninger i den nærliggende Ronald Reagan Washington National Airport, hvilket ellers er blevet lovpligtigt.
Det er det blevet, efter at en militærhelikopter og et passagerfly sidste år kolliderede nær Reagan National Airport.
67 mennesker mistede livet, og siden har der været ændrede regler for lufthavnen.
FAA efterforsker nu sagen.