Donald Trumps handelsminister Howard Lutnick er under massivt pres efter nye dokumenter afslører hans forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.
Under en høring i Senatet tirsdag indrømmede Lutnick, at han besøgte Epsteins private ø i Caribien i 2012 sammen med sin familie.
»Min kone var med mig, ligesom mine fire børn og barnepiger. Jeg havde et andet par med, de var der også med deres børn, og vi spiste frokost på øen - det er sandt - i en time,« sagde han ifølge NBC News.
Tidligere har Lutnick afvist, at han skulle have haft et personligt forhold til Jeffrey Epstein.
Lutnick forsvarede sig ved at sige, han »næsten ikke havde noget forhold« til Epstein og kun mødtes med ham tre gange over 14 år.
Lutnick er ikke blevet beskyldt for forseelser i forbindelse med Epstein,
Flere demokrater kræver nu, at han træder tilbage fra sin ministerpost. Det Hvide Hus forsvarer ham og kalder Trumps kabinet »det bedste i moderne historie«.

