Danmark er gået i panik, efter Donald Trump igen har gjort det klart, at han agter at sætte USAs stjerner og striber på Grønland.

Og måske kan Danmark ikke være så sikre på militær hjælp fra Europa, skulle det komme til et amerikansk militært indgreb.

Sådan lyder det fra henholdsvis den franske Sylvie Kauffmann, som er lederskribent på Le Monde og har speciale i international politik og meningsdanneren og journalisten Renaud Girard.

For i Frankrig er det heller ikke gået ubemærket hen, at Donald Trump igen gør det tydeligt, at han vil overtage Grønland.

»Vi har brug for Grønland, vi vil have Grønland,« sagde Donald Trump natten til mandag.

Og netop det hæfter Sylvie Kauffmann sig ved i podcasten L'Invité de 8h20 på France Inter:

Mette Frederiksen gentog mandag aften, at Grønland er en suveræn stat, som bør respekteres.
Mette Frederiksen gentog mandag aften, at Grønland er en suveræn stat, som bør respekteres. Foto: Christian Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix

»På denne her side af Atlanten kan vi godt bekymre os meget seriøst omkring, hvad der skal ske i Grønland. Det blev italesat på en meget åben måde i nat,« sagde mandag hun og tilføjede:

»I Danmark er der panik. Den svenske statsminister har reageret, og det har den statsminister selvfølgelig også. Lige nu er der noget meget alvorligt under opsejling,« lød det.

I forsøget på at sige fra over for den amerikanske præsident, lød meldingen fra Danmark og Grønland, at hans udtalelser er 'respektløse', mens der blev opfordret til at stoppe truslerne.

Budskaber, som adskillige europæiske lande har stillet sig bag.

Det var ombord på Air Force One, at Donald Trump gentog budskabet natten til mandag.
Det var ombord på Air Force One, at Donald Trump gentog budskabet natten til mandag. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

Men at støtteerklæringer vil føre til reel militær hjælp under et en amerikansk militæroperation, er meningsdanner og Renaud Girard ikke optimistisk omkring:

'Hvis USA intervenerede militært i Grønland, er det meget sandsynligt, at europæerne ikke ville vise den mindste militære solidaritet med Danmark og ikke engang ville sanktionere den amerikanske økonomi,' skriver han i en kronik i Le Figaro.

Fra Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, lød desuden en dyster melding, hvis USA vælger at angribe Grønland: 

»Hvis et NATO-land angriber et andet NATO-land, så hører alting op,« lyder det fra den danske statsminister

Du kan følge med i den seneste udvikling mellem Danmark, Grønland og USA i B.T.s liveblog HER.