USA's præsident, Donald Trump, vil ikke afvise at bruge luftangreb mod Mexico, hvis det kan sætte en stopper for smugling af stoffer til USA.

Det siger Trump til journalister i Det Ovale Værelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten bliver af en journalist spurgt, om han er villig til at bruge luftangreb mod Mexico i kampen mod narkotikasmugling.

- Det er o.k. med mig, hvad end der skal til for at stoppe stofferne, svarer Donald Trump.

Den amerikanske præsident har iværksat en større indsats syd for grænsen, der skal dæmme op for tilstrømningen af stoffer, ikke mindst fentanyl.

I den seneste tid har USA's flåde således øget sin tilstedeværelse i Det Caribiske Hav, og militæret har angrebet flere både, som ifølge militæret narkosmuglere om bord.

/ritzau/

Opdateres...