Trump vækker opsigt: Spottet med ny hårfarve
Den amerikanske præsidents hårpragt er ikke gået ubemærket hen på internettet.

Den amerikanske præsidents hårpragt er ikke gået ubemærket hen på internettet.

Nye billeder af USAs præsident, Donald Trump, har fået internettet til at koge.
For Trump steg fredag ud af Air Force One med en hårpragt, der syntes mørkere end den 80-årige præsidents karakteristiske blonde lokker.

Det bemærker flere internationale medier som The Independent og Fox News.
Og det er ikke gået ubemærket hen på internettet.
I årtier har Trump benægtet rygter om, at han bærer paryk – og nu bidrager de nye billeder endnu engang til rygtemøllen.
'Hvad foregår der med Trumps hår?' skriver journalisten Aaron Rupar på X.
Blandt andet har tidligere republikansk kongresmedlem og Trump-kritiker Adam Kinzinger bemærket det nye hår i et opslag på X:
'Det her må være en joke,' skriver han.
'Trump er nu en brunette!' lød et andet opslag ifølge Fox News.
Forfatter og dramatiker Paul Rudnick har også lagt mærke til Trumps hår:
'Trump sagde til sin stylist: 'Jeg vil ligne seriemorderen Rex Heuermann,' skriver han på X med henvisning til den New York-mand, der har tilstået at have dræbt otte kvinder i den såkaldte Gilgo Beach-sag.
Trumps hår tiltrak også opmærksomhed sidste måned, da hans blonde hår pludselig fremstod lysere og tykkere.