Da Donald Trump søndag kom med udmeldingen, fik det hurtigt alarmklokkerne til at ringe verden over.

Stod vi på kanten til en uoverskuelig krise? To danske eksperter beskriver et mareridtsagtigt scenarie.

Da den amerikanske præsident mandag lidt over middag, dansk tid, gik på sit eget sociale medie Truth Social og begyndte at taste, var krisen omkring Iran ved at koge helt over.

Bare få døgn inden havde netop Donald Trump indledt det, der syntes at kunne udvikle sig til en ustoppelig nedadgående spiral, da han gav Iran 48 timer til at genåbne det vigtige Hormuzstræde, ellers ville han gå efter landets energiforsyning.

Iran havde til gengæld udpeget en række mål i Mellemøsten, som kunne være genstand for deres svar. 

Kort fortalt lignende det en eskalering, som kunne få ekstreme konsekvenser for den olie- og gashandel, der går ud gennem Hormuzstrædet ved Iran til markeder i Europa og Asien – måske i flere år.

Men så gik Trump på Truth Social og kunne berette om positive snakke med det iranske regime, og at det planlagte angreb nu var udskudt i nogle dage.

Havde præsidenten ikke gjort det, så var vi på vej i en uhyggelig retning. I en retning med mange ubekendte.

Sådan lød analysen fra militæranalytiker Anders Puck Nielsen til B.T., inden Trumps udmelding.

»Der virker til at være noget under opsejling. Det er dramatisk, og det er uvist, hvad der sker. Og det er på vej ud af kontrol,« sagde Anders Puck Nielsen, da B.T. talte med ham mandag formiddag.

Her ses Hormuzstrædet, hvor omtrent en femtedel af verdens olie udgår fra. Havde USA angrebet Irans energiforsyning og Iran svaret med angreb på en række Golfstater, så kunne olie- og gaspriser have nået hidtil usete niveauer.
Her ses Hormuzstrædet, hvor omtrent en femtedel af verdens olie udgår fra. Havde USA angrebet Irans energiforsyning og Iran svaret med angreb på en række Golfstater, så kunne olie- og gaspriser have nået hidtil usete niveauer. AFP/Ritzau Scanpix

Selvom Trumps udmelding midlertidigt har banket den værste frygt og olieprisen ned, så er krisen endnu ikke ovre.

For bliver de angivelige snakke mellem USA og Iran ikke til noget konkret, så kan den amerikanske trussel mod Irans energiforsyning være tilbage med kort varsel.

Det samme kan Irans trussel om at ramme en række Golfstaters infrastruktur – og dermed forkrøble eksempelvis naturgassalget fra Qatar og olie fra Irak og Kuwait – også være.

»Jo mere man ødelægger af energiinfrastrukturen samt olie- og gasanlæg i regionen, desto værre vil det blive. Bliver der for alvor ødelagt meget, så kan det blive meget værre end en nedlukning af Hormuzstrædet,« sagde Anders Puck Nielsen.

»Noget kan blive ødelagt permanent – eller også kan det først være oppe at køre om tre-fire år. Og sker det, så vil jeg gerne høre en finanseksperts bud på, hvor verden står,« uddybede han.

Det har B.T. derfor gjort.

Aktieanalysechef hos AL Sydbank, Jacob Pedersen, tegner et meget dystert billede.

»Hvis man lægger olie- og gasproduktionen i Mellemøsten ned i bare to-tre år, så står vi med en betydeligt højere oliepris end nu. Jeg er ikke olieanalytiker, så jeg ved ikke, om det kan være 130 eller 200 dollar pr. tønde,« siger Jacob Pedersen og uddyber:

»Bliver alt lagt ned i flere år, så står vi med et mareridtsscenarie, der vil gøre alle markant fattigere,« siger aktieanalysechefen.

Han fastslår, at han ikke ved, om det rent faktisk vil være realistisk, at store dele af Mellemøstens olie- og gasinfrastruktur bliver lagt ned.

Men sker det, så er det værst mulige scenarie.

»Det vil være en energimæssig katastrofe for verdensøkonomien,« siger Jacob Pedersen.