I en helt ny tweet truer den amerikanske præsident Donald Trump nu med at lukke den sociale medie-gigant Twitter.

»De sociale medieplatforme gør konservative stemmer tavse. Vi vil regulere dem eller lukke dem helt ned, før vi tillader den slags.«

Sådan skrev Donald Trump onsdag på Twitter.

Til daglig er Donald Trump ellers stor fan af det sociale netværk. Ifølge avisen New York Times er Trumps tweet-rekord således 142 indslag for en enkelt dag.

Men i starten af denne uge gjorde Twitter-ledelsen ifølge Trump noget 'utilgiveligt'.

En lille håndfuld af præsidentens tweets blev således udstyret med en advarsel til læserne i form af et lille blåt udråbstegn.

På Twitter-sprog betyder dette, at indholdet af den mærkede mail indeholder falske informationer.

Og hvis man som Twitter-bruger trykker på det blå udråbstegn, videresendes man automatisk til artikler, hvori de korrekte informationer viderebringes.

Donald Trump er stor twitter-bruger.
Donald Trump er stor twitter-bruger. Foto: AFP
Vis mere

I sine 'falske tweets' fastholder Donald Trump endnu en gang, at brevstemmer ved det kommende præsidentvalg vil føre til snyd og herved underminere USA's demokrati.

I andre tweets anklager Donald Trump indirekte sin forhenværende ven tv-vært Joe Scarborough for mord.

Og det var på opfordring fra det påståede mordoffer Lori Klausutis enkemand, Timothy Klausutis, at Twitter udstyrede præsidentens tweets med den uhørte advarsel om misvisende indhold.

'Jeg beder Twitter-ledelsen om at stoppe dette misbrug. Præidenten har taget noget, der ikke tilhører ham, mindet om min hustru. Hvis en almindelig Twitter-bruger som jeg misbrugte mediet, som præsidenten gør, ville jeg forlængst være smidt ud,' skrev Timothy Klausutis til Twitter.

Den californiske enkemand, der mistede sin kone for 19 år siden, påpegede, at Donald Trump med sine grundløse anklager havde overtrådt adskillige regler for brugen af Twitter.

Twitter-ledelsen havde således intet valg, da de udstyrede Trumps tweets med det blåfarvede advarsel.