»Jeg tror ikke, I skal bekymre jer ret meget om madbudgettet, når Trump besøger Danmark. Han er mildest talt ikke dyr i drift, når det drejer sig om mad.«

Sådan siger den amerikanske radiovært og politiske journalist Stephen Henderson, da B.T. fortæller ham om Donald Trumps kommende og royale statsbesøg i Danmark.

»Jeg håber bare, at jeres dronning har den nærmeste McDonald's på speed dial. Jeg tror nemlig ikke, at vores præsident vil være den store fan af jeres moderne stenalder-køkken, ha-ha.«

Og præsident Trumps smag for den såkaldte junk-food er bestemt ikke noget, han skammer sig over.

Der siges meget om den amerikanske præsident. Men ingen kan kalde Donald Trump for en 'mad-snob'. Her poserer præsidenten med to af sine favoritter, Kentucky Fried Chicken og en såkaldt 'Taco bowl' fra Taco Bell.
Der siges meget om den amerikanske præsident. Men ingen kan kalde Donald Trump for en 'mad-snob'. Her poserer præsidenten med to af sine favoritter, Kentucky Fried Chicken og en såkaldt 'Taco bowl' fra Taco Bell. Foto: Instagram
Vis mere

Med jævne mellemrum lægger Donald Trump således billeder som disse på Instagram.

»Der findes ikke noget bedre en spand af KFC's bedste og mest sprøde kylling,« skrev Trump således i 2016 om en af sine favorit-retter fra kæden Kentucky Fried Chicken.

Og da køkkenpersonalet i Det Hvide Hus for et års tid siden blev ramt af regerings-nedlukning, lod Trump sig heller ikke slå ud.

Dusinvis af sultne football-stjerner fra Clemson Tigers var således inviteret til reception og hyldest for deres flotte college-mesterskab.

Big Macs fra McDonalds serveret på de fineste sølvbakker i Det Hvide Hus.
Big Macs fra McDonalds serveret på de fineste sølvbakker i Det Hvide Hus. Foto: SAUL LOEB - AFP
Vis mere

Og i stedet for den planlagte og formelle Hvide Hus-menu ringede Trump-holdet istedet til en stribe nærliggende fastfood-restauranter.

Og da football-stjernerne ankom, var Det Hvide Hus' historiske sølvbakke pakket med alt det bedste fra kæder som McDonald's, Wendy's, Arby's og Burger King.

»Jeg er ikke den eneste, der virkelig ikke bryder sig om sushi,« sagde Donald Trump ved samme lejlighed til en CNN-journalist.

Hvad Donald Trump derimod kan lide, er ifølge FoxNews pommes fritter, forloren hare, burgere og en knald-god steak - godt gennemstegt og så med masser af ketchup 'on the side'. Coca Cola Light er præsidentens favorit-drik. Han rører nemlig ikke alkohol.

Plads til alle. I forbindelse med den hellige måned for muslimer, Ramadan, serverer Donald Trump mad for gæsterne i Det Hvide Hus.
Plads til alle. I forbindelse med den hellige måned for muslimer, Ramadan, serverer Donald Trump mad for gæsterne i Det Hvide Hus. Foto: MANDEL NGAN - AFP
Vis mere

»Jeg tror med andre ord ikke, at Noma behøver at reservere et bord til Trump,« siger Stephen Henderson.