Donald Trump har fået nok af den magtfulde republikaner.

»Vi har brug for godt lederskab. Mitch McConnell har ikke gjort noget godt job. Jeg synes, at de skal skifte ham ud,« siger ekspræsidenten.

Det er ifølge The Hill i et nyt interview med Fox Businness, at ordene falder om republikanernes mindretalsleder i USAs Senat.

Her lyder det altså uomtvisteligt fra Donald Trump, at der efter hans mening skal vælges en ny person til den magtfulde post.

Mitch McConnell er republikansk leder i Senatet.
Mitch McConnell er republikansk leder i Senatet. ALEX WONG

Det er forbindelse med en snak om det såkaldte midtvejsvalg næste år, at replikken falder. Her skal republikanerne forsøge igen at vinde fodfæste, efter at have tabt præsidentposten og flertallene i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Donald Trump mener, at han selv får indflydelse på resultatet.

»Jeg tror, at vi vil klare os godt. Jeg kigger efter de rette personer at støtte, og når jeg gør det, betyder det en hel del. Jeg tror, at vi kommer til at få en stor sejr i 2022. Jeg tror, at vi vil få flertallet tilbage i 'Huset'. Alle arbejder hårdt,« siger Donald Trump.

Ifølge The Hill har Mitch McConnell og Donald Trump ikke talt sammen siden midt i december.

Deres forhold blev ikke bedre af, at den republikanske leder i Senatet i februar kaldte Donald Trump »praktisk og moralsk ansvarlig« for de optøjer, der ramte Kongressen først i 2021.

Siden har Donald Trump ved flere lejligheder offentligt luftet sin utilfredshed med Mitch McConnell. Og altså nu igen.

I interviewet med Fox Business kom det også frem, at den  stadig ikke har besluttet sig for, om han stiller op til præsidentvalget i 2024. Det skriver Politico.

I interviewet med Fox Business slog ekspræsidenten kryptisk fast, at det noget han »100 procent« overvejer.

Han fik i lige så løse vendinger slået fast, at han »helt sikkert« ville overveje Florida-guvernør Ron DeSantis som en mulige vicepræsidentkandidat – hvis altså han stiller op igen.

»Han er en af mine venner. Jeg har støttet ham, og efter at jeg gjorde det, lettede han som en rumraket. Han har gjort et godt job som guvernør,« sagde Donald Trump også.