Trump tager drastisk skridt: 'De er modbydelige mennesker'
Trump mener, at navnet allerede er skiftet.

Trump mener, at navnet allerede er skiftet.

»De canadiske embedsmænd har håndteret det her virkelig dårligt. Det er nogle modbydelige mennesker. De pålægger vores landmænd told på 400 %.«
Så klar er Donald Trump i spyttet, når det kommer til de canadiske politikere.
Handelskrigen mellem USA og Canada har sat sine spor, og nu er Donald Trump gået en helt ny vej i forsøget på at afstraffe sine naboer.
Han vil omdøbe Lake Ontario om til Lake America.
Det skriver The New York Post.
»Vi vil med øjeblikkelig virkning ændre navnet på 'Lake Ontario' til 'Lake America',« sagde Trump til journalisterne i Det Ovale Kontor.
Videre forklarer den amerikanske præsident, at alle nødvendige papirer er udfyldt, for at få ændringen igennem.
Han kalder det endda et officielt navneskift, som netop er trådt i kraft.
Det er ikke første gang, at Donald Trump forsøger at omdøbe ting, der allerede har et navn.
Sidste år var Donald Trump nemlig sur på Mexico. Og han fortalte, at han ville omdøbe Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf.
Og det lykkedes præsidenten faktisk med.