Trump suspenderer dele af sanktioner og told mod Rusland
Nogle sanktioner mod Rusland fra lovpakke underskrevet i september bliver suspenderet, skriver Trump.
Nogle sanktioner mod Rusland fra lovpakke underskrevet i september bliver suspenderet, skriver Trump.
USA's præsident, Donald Trump, har i et dekret meddelt, at han suspenderer anvendelsen af visse sanktioner, restriktioner og toldsatser over for Rusland.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag dansk tid.
Der er tale om sanktioner, som er indført med loven Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act of 2026. Den blev underskrevet af Trump den 18. september.
- Jeg suspenderer hermed anvendelsen af sanktioner, restriktioner og toldsatser, der er fastsat i Graham-loven. Jeg har forelagt Kongressen en erklæring om, at en sådan suspension på nuværende tidspunkt er i USA's nationale interesse, lyder det på Det Hvide Hus' hjemmeside.
RITZAU