Trump reagerer: 'Kan blive meget værre!'
Donald Trump bekræfter, at der er tale om en hævnaktion i Iran. Flere iranere meldes dræbt.

Donald Trump bekræfter, at der er tale om en hævnaktion i Iran. Flere iranere meldes dræbt.

USA er igen i gang med at angribe Iran.
Donald Trump kalder på Truth Social angrebet for en hævnakt.
»Dette er hævn for Irans bombardement af skibe i går. Hvis det sker igen, vil det blive meget værre!,« skriver han.
Angrebene begyndte onsdag aften dansk tid. USA bekræftede selv, at de gik i gang med at angribe Iran efter våbenhvilen.
»På ordre fra den øverstbefalende har styrker under U.S. Central Command indledt yderligere angreb mod Iran for yderligere at svække landets evne til at true den frie skibsfart i Hormuzstrædet,« skriver U.S. Central Command på X.
»USA holder Iran ansvarligt for den seneste uberettigede aggression mod handelsskibe og civile besætninger, der frit sejler på en afgørende international farvand,« skriver U.S. Central Command videre.
På NATO-topmødet i Tyrkiet i dag lovede Donald Trump at angribe Iran igen efter de angreb, der blev udført i går aftes.
Nyhedsbureauet Reuters skrev tidligere onsdag, at otte iranske soldater ifølge iranske statsmedier er blevet dræbt i amerikanske angreb mod Iran.
Nu går Trump altså ud på sociale medier og bekræfter, at der er tale om et hævntogt.