Så er Donald Trump igen igang på Twitter.

Den her gang er det atter USA's tidligere præsident Barack Obama, som præsident Trumps vrede går ud over.

Det skriver The Guardian.

Donald Trump mener nemlig, at Barack Obama har begået den største forbrydelse i nyere tid:

'Den største politiske forbrydelse i amerikansk historie', skrev Donald Trump i et Tweet, hvor han hentydede til en vært, som udtalte, at Barack Obama 'brugte sine sidste uger som præsident på at sabortere den nye administration.'

Donald Trumps Tweet er bare en fortsættelse af mange andre Tweets, som præsidenten har skrevet på det sociale medie.

Han har også delt flere tweets, hvor Trump-tilhængere skriver, at Barack Obama har været den mest 'korrupte præsident i USA's historie'.

Men det er ikke kun Obama, som får en tur med riven af Trump.

Talkshow-værten Buck Saxton, som er tidligere CIA analytiker og har sit eget TV-program, som han selv betegner som et program der 'fortæller sandheden, og skærer igennem den liberale galskab, som kommer fra de store medier', bliver også delt af Trump.

I et Tweet, som Donald Trump har delt, kalder Buck Sexton den tidligere FBI direktør Andrew McCabe for et 'uærligt partipolitisk møgsvin, som har lavet uoprettelig skade på FBI's ry og burde sidde i fængsel for at lyve under ed.'

Det sker efter, at Andrew McCabe udgav en bog, hvor han kritiserede Donald Trump for at opføre sig som en Mafia boss, og at han har spredt 'sindssyge' i det amerikanske samfund.

I februar meddelte den amerikanske justitsafdeling, at de ikke ville efterforske sagen og derfor ikke sigte Andrew McCabe for at lyve under ed.