Særligt to dommere er havnet i søgelyset hos den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det skyldes, at Amy Coney Barrett og Neil Gorsuch – der begge er højesteretsdommere, som Trump selv udnævnte til posten under sin første embedsperiode – fredag støttede et flertal i at gå imod Trumps toldpolitik.

Her ses medlemmerne af den amerikanske højesteret. Forrest ses (fra venstre mod højre) Sonia Sotomayor, Clarence Thomas, John G. Roberts, Jr., Samuel A. Alito, Jr. og Elena Kagan. Bagest ses Amy Coney Barrett, Neil M. Gorsuch, Brett M. Kavanaugh og Ketanji Brown Jackson.
Her ses medlemmerne af den amerikanske højesteret. Forrest ses (fra venstre mod højre) Sonia Sotomayor, Clarence Thomas, John G. Roberts, Jr., Samuel A. Alito, Jr. og Elena Kagan. Bagest ses Amy Coney Barrett, Neil M. Gorsuch, Brett M. Kavanaugh og Ketanji Brown Jackson. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix

Afgørelsen endte dermed 6-3 fredag, da Barrett og Gorsuch sluttede sig til højesterettens tre liberale dommere og højesteretspræsident John Roberts og afgjorde, at Trumps brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA) til at pålægge udenlandske varer straftold var ulovlig.

»Det, der skete i dag med de to dommere ved USAs højesteret, som jeg udnævnte trods stor modstand, Neil Gorsuch og Amy Coney Barrett, uanset om folk kan lide det eller ej, ser aldrig ud til at ske med demokraterne,« hævder Donald Trump i et opslag på Truth Social natten til lørdag dansk tid:

»De stemmer imod republikanerne og aldrig imod sig selv, næsten hver eneste gang, uanset hvor god en sag vi har,« tilføjer han.

Videre skriver han i sit opslag, at han »i det mindste« ikke udnævnte John Roberts, som ifølge Trump »ledede bestræbelserne på at give udenlandske lande, der har snydt os i årevis, lov til at fortsætte med det«.

Her ses Donald Trump sammen med Amy Coney Barrett, efter hun er blevet udnævnt til højesteretsdommer i 2020.
Her ses Donald Trump sammen med Amy Coney Barrett, efter hun er blevet udnævnt til højesteretsdommer i 2020. Foto: Tasos Katopodis/AFP/Ritzau Scanpix

»Men det vil vi ikke lade ske. De nye TOLDREGLER, der er gennemtestet og godkendt som lov, er på vej!« skriver han videre.

Han henviser dermed til, at han natten til lørdag har underskrevet et dekret om en global told på 10 procent gældende for alle lande.

Det Hvide Hus har efterfølgende ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyst, at den nye told vil gælde fra den 24. februar i en periode på 150 dage – og man hævder, at den nye globale told er udstedt i henhold til en anden vedtægt.

Også fredag angreb Trump de to højesteretsdommere Amy Coney Barrett og Neil Gorsuch under en pressekonference i kølvandet på afgørelsen.

Donald Trump ses her stå bag Neil Gorsuch i 2017.
Donald Trump ses her stå bag Neil Gorsuch i 2017. Foto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

Blandt andet kaldte han ifølge The Hill Barretts og Gorsuchs beslutning om at dømme imod hans administrations toldpolitik »en skam for deres familier«:

»Jeg vil ikke sige, om jeg fortryder at have udnævnt dem. Jeg synes, deres beslutning var forfærdelig,« lød det fra ham.

Højesteretten vurderede fredag, at Trump overskred sine beføjelser, da han sidste år indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). 

Her ses den amerikanske præsident, Donald Trump, under et pressemøde, som han afholdt fredag i kølvandet på højesterettens afgørelse.
Her ses den amerikanske præsident, Donald Trump, under et pressemøde, som han afholdt fredag i kølvandet på højesterettens afgørelse. Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USAs forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USAs handel med udlandet, lyder det.