Udskiftninger på topposter i Det Hvide Hus er der nok af. Og nu sker det igen.

Trumps toprådgiver inden for kunstig intelligens, Sriram Krishnan, forlader nemlig Det Hvide Hus.

Det oplyser han selv på X ifølge Reuters

'Det er svært at udtrykke, hvor stort et privilegium det har været at tjene det amerikanske folk, og hvor taknemmelig jeg er for chancen for at gøre det,' skriver han blandt andet.

Han uddyber, at det har været en ære at tjene den amerikanske præsident Donald Trump i de 18 måneder, han har været ansat som rådgiver. 

Inden han fik plads i Det Hvide Hus, har Sriram Krishnan arbejdet for blandt andet Twitter og Facebook, hvor han blev set som en nær støtte til tech-milliardæren Elon Musk og tilmeld rådgav ham under hans opkøb af Twitter i 2022. 

Det er uklart, hvad Krishnan skal nu, men han skriver på X, at han 'planlægger at bygge institutioner, der hjælper med at tackle nogle af disse udfordringer (med ai red.) for Amerika og dets allierede'. 

Det fremgår ikke, hvem der skal overtage hans plads.