Den amerikanske præsident, Donald Trump, peger på Amy Coney Barrett som kandidat til USA's højesteret.
Det siger præsidenten på et pressemøde i Det Hvide Hus.
»Du er virkelig fantastisk. Du er meget kvalificeret til det her job,« siger Trump på pressemødet.
Med udnævnelsen af konservative Amy Coney Barrett betyder det, at i alt seks af højesteretsdommerne vil tilhøre den konservative fløj i USA.
Ruth Bader Ginsburg var kendt for sine liberale synspunkter og som en del af den amerikanske højesterets venstrefløj.
Flere amerikanske medier beskriver den 48-årige Amy Coney Barret, mor til syv og siden 2017 føderal dommer i retsdistriktet i Wisconsin, Illinois og Indiana, som en 'solid konservativ', skriver Jyllands-Posten.
Hun er på mange måder formet af sin tid som assistent for det konservative ikon og højesteretsdommer Antonin Scalia.
I sit hverv som føderal dommer har hun udtalt sig som modstander af en strammere våbenlov.
Hun har også signaleret, at hun støtter en strammere abortlovgivning.
Trumps valg af kandidat har skabt politisk splid, for Trump tror, at resultatet af det amerikanske præsidentvalg 3. november vil ende for Højesteret.
Derfor er det vigtigt, at alle ni højesteretsdommere er udpeget, mener han.
Demokraterne har omvendt insisteret på, at der først skal findes en ny højesteretsdommer efter præsidentvalget, men det har Trump afvist.
Trumps melding om, at præsidentvalget kan ende for Højesteret kommer, efter at præsidenten flere gange har advaret om, at mange brevstemmer kan medføre valgsvindel.
Det har også stor betydning, hvem der indtager det niende sæde i USA's højesteret, fordi der på den anden side af præsidentvalget venter et stort opgør.
Den 10. november er der nyt retsmøde i domstolens behandling af sundhedsreformen, i daglig tale Obamacare.
Republikanerne vil have ordningen udvandet eller aflivet. Afdøde dommer Ginsburg bakkede op om Obamacare.
Nu, hvor Trump officielt har peget på Amy Coney Barrett, skal hun undersøges af Senatet, der er det ene af to kamre i USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen.
Hun skal svare på hundredvis af spørgsmål om alt fra indtægtskilder til rejsedestinationer og interviews givet til pressen.
Herefter skal hun til høring i Senatets retsudvalg, hvilket kan tage flere dage.
Efter høringen skal retsudvalget stemme om at sende nomineringen videre til afstemning i Senatet. Her bestemmer flertallet, ligesom det også er tilfældet i Senatet.
Med et flertal på 53 mod 47 i Senatet kan Republikanerne have held med at få godkendt nomineringen her.
Der er lørdag 38 dage til præsidentvalget, og ifølge en kongresrapport fra 2018 tager det i gennemsnit 70 dage fra nominering af en højesteretsdommer til godkendelse i Senatet.
Men selv hvis Trump taber valget 3. november, har han tid. Både den nyvalgte kongres og den nyvalgte præsident tiltræder først i januar 2021.
/ritzau/
